Den styrkede pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer samt de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes læring

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven, den overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen "Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold".

Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor henvises der gennem skabelonen løbende til publikationen.

På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer.

 

Kernehuset er en aldersintegreret kommunal institution beliggende i Bredballe.

Vuggestuen rummer ca. 42 børn fordelt på tre grupper. Børnehaven rummer ca. 70 børn fordelt på tre stuer.

Personalesammensætningen i Kernehuset består af leder, souschef, køkkenansvarlig, køkkenmedhjælper, pedel, pædagoger og medhjælpere.
Personalet arbejder tæt sammen og supplerer hinanden med de nødvendige kompetencer, der udgør et stærkt fælles fundament, der afspejler sig i kerneopgaven med børnenes trivsel, dannelse, udvikling og læring i fokus.

Kernehuset ligger for enden af en lukket villavej i naturskønne omgivelser. Et fint stisystem fører i gåafstand ned til både store grønne områder, skoven, bækken mm., ligesom busforbindelser gør det muligt at komme på tur til andre oplevelser i oplandet. Vi benytter de skønne områder i og omkring Bredballe som en naturlig del af vores læringsmiljø, helt fra vuggestuealderen og til børnene skal starte i skole.
Vores legeplads med nyopført multihus er ramme for mange hyggelige stunder både i solskin og regn. Bålpladsen i tæt forbindelse med multihuset ses også ofte som et samlingspunkt for hygge og nærvær.

Vores indendørs faciliteter rummer mange små rum til leg og fordybelse. Ud over børnenes egne stuer har Kernehuset en stor sal, hvor der er plads til fysisk udfoldelse og timer af leg.
Børnehaven har et velfungerende produktionskøkken placeret centralt i huset, hvorfra der fra den tidlige morgenstund dufter af nybagte boller samt dagens menu. Børnenes medbestemmelse afspejles i månedsmenuen, hvor børnene også, i den udstrækning det er muligt, deltager i madlavningen.
I Kernehuset arbejder vi ud fra værdierne mod, respekt, anerkendelse, ude-liv, fællesskab og bæredygtighed. Værdierne danner rammen for vores pædagogiske fundament, vores pædagogiske praksis og samvær med børnene.

De centrale elementer er:

Børnesyn:
Det at være barn har værdi i sig selv.

Dannelse og børneperspektiv:
Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

Leg:
Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

Læring:
Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

Børnefællesskaber:
Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

Pædagogisk læringsmiljø:
Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

Forældresamarbejde:
Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

Børn i udsatte positioner:
Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

Sammenhæng til børnehaveklassen:
Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Kernehuset har et rummeligt og inkluderende børnesyn. Vi ser på det hele barn og dets ressourcer. Vi opfatter børn som ligeværdige individer og fokuserer både på det enkelte barn og fællesskabet. Vi vægter at skabe muligheder for at alle børn kommer i privilegerede positioner, hvilket kommer til udtryk i de små differentierede fællesskaber.

Børn skal føle sig set, hørt og forstået. De skal opleve at have indflydelse på deres hverdag og inviteres til at være aktivt deltagende, og dermed medskabere af egen læring og udvikling. Alt dette med udgangspunkt i at børnene får de bedste udviklingsmuligheder i deres dannelsesproces, når de færdes i en genkendelig hverdag med kendte, nærværende og omsorgsfulde voksne.
I Kernehuset har pædagogerne en undersøgende og forskende praksis igennem udarbejdelse af SMITTE-modeller og evalueringer, hvor de konsekvent forsøger at indsamle viden om børnene og dem selv. Denne viden skal benyttes til at understøtte og skabe processer, der flytter problemstillingerne fra tanke-/snakke-planet til handleplanet, og således giver mulighed for at gå fra tilstand til proces. Vi arbejder målrettet mod at bevidstgøre vores pædagogiske handlinger, så vi kan reflektere over dem og hele tiden udvikle vores praksis. Det vil sige, at det er den cirkulære proces mellem iagttagelse, refleksion og handling, der danner grundlag for den pædagogiske praksis i Kernehuset. Uanset om der er tale om intuitive handlinger eller mere planlagte og målrettede handlinger, kan der opsamles ny viden.
Vores fokus på læring gennem refleksion skal selvfølgelig viderebringes i det daglige arbejde med børnene. Derfor skal vi i vores pædagogiske læringsmiljøer bevidst forsøge at skabe ’rum’, hvor børnene kan eksperimentere og fordybe sig med - for dem - relevante og interessante emner eller aktiviteter, der udfordrer dem på et passende niveau.

Dannelse og medborgerskab gennem medbestemmelse og demokrati fremmer barnets dannelse. Dannelse forstår vi som en dybereliggende form for læring, hvor viden og værdier forankres i barnets personlighed, som en rettesnor til at orientere sig og handle i det danske samfund og i en global verden, som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske.

 

Når børn oplever, at de har mulighed for at bidrage til og påvirke deres hverdag, øges deres trivsel og følelse af at høre til. Det betyder ikke, at børnene får lov at bestemme hele tiden. Det betyder, at vi lytter til barnet og giver det mulighed for deltagelse og medbestemmelse inden for de rammer, vi som pædagogisk personale opstiller.
Børn trives og lærer bedst, når de oplever at blive taget med på råd i de daglige aktiviteter. Det kan være en afstemning om, hvorvidt dagens tur skal gå til biblioteket, legepladsen, hvilken sang der skal synges til samling eller hvad vi skal have at spise. Derfor arbejder vi hele tiden med at indtænke demokrati og inddragelse i det daglige, pædagogiske arbejde med udgangspunkt i barnet eller børnegruppens udvikling og behov.

Leg er grundlæggende for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Børns leg har værdi i sig selv, og legen skal være en gennemgående del af hverdagen for alle børn i Kernehuset.
Derfor er legen ét af vores vigtigste læringsredskaber.
Gennem legen udvikler børn deres fantasi, sprog, selvværd og identitet. Gennem legen opøver børn sociale kompetencer; at knytte venskaber, håndtere konflikter, forhandle, afprøve forskellige roller samt at sætte grænser.
Som pædagogisk personale i Kernehuset er det vores ansvar at følge og understøtte legen, så den udvikler sig positivt for alle børn. Vi guider børnene, således at legene udvikler sig hensigtsmæssigt med udgangspunkt i børnegruppens initiativer og interesser. I hverdagen bestræber vi os på, at der er en tilpas veksling mellem voksenstyrede lege og aktiviteter samt børneinitierede lege.
Det pædagogiske personale er bevidste om, hvornår vi skal gå foran, guide fra sidelinjen eller trække os i baggrunden, så vi understøtter legen mest hensigtsmæssigt for det enkelte barn eller børnegruppen.
Vi er bevidste om at understøtte forskellige typer af lege; regellege, vilde lege, rollelege, stille lege mm. Vi tør lege med på børnenes lege og præmisser, og giver rum til hinanden, hvis en kollega er fordybet i leg.
 

Der foregår kontinuerligt læring gennem et menneskes liv.

Vi opfatter læring i 0-6 års alderen som komplekst. Der sker læring i enhver kontekst, hvor barnet er i relation med andre børn eller voksne. Barnet vil gennem relationer med andre lære noget om sig selv og egne grænser, og endvidere lære noget om andres grænser, og respekten for andre børn og voksne. Læring handler om at have mod til at kunne indgå i et fællesskab og at turde udfordre sig selv, med mulighed for hjælp og guidning af det pædagogiske personale.
Gennem relation med andre vil barnet også lære om sine emotionelle kompetencer og lære at forholde sig til både glæde, vrede, sorg, skuffelse, lykke mv.

Barnet vil gennem leg, rutiner og samspil med både børn og voksne opleve, at der er noget de mestre, og andet de skal øve sig på. Det pædagogiske personales fornemste opgave er at guide og motivere det enkelte barn og børnefællesskabet, så lysten til at tilegne sig færdigheder stimuleres.

Vi har fokus på tætte og trygge relationer til det enkelte barn. Vi skal have et indgående kendskab til det enkelte barn, således vi tilpasser aktiviteter og justerer læringsmiljøet efter barnets nærmeste udviklingszone.

I Kernehuset arbejder vi med Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling - også kaldet NUZO.

NUZO er den zone, der opstår mellem hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare under vejledning fra det pædagogiske personale samt forældre. Barnet skal udfordres tilpas – men ikke mere end at barnet kan følge med.

Inderste cirkel "Kan selv":
Hvad barnet mestrer på nuværende tidspunkt i sin udvikling
Mødes barnet med udfordringer inden for det barnet allerede mestrer, vil der ikke ske nogen udvikling.

Midterste cirkel "Kan med hjælp":
Hvad barnet øver sig på
Mødes barnet med hjælp og vejledning til selv - på sigt - at kunne meste udfordringerne, vil der her ske en læring.

Yderste cirkel "Kan ikke endnu":
Hvad barnet endnu ikke mestrer
Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste udviklingszone vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted.

Den nærmeste udviklingszone (NUZO) er betegnelsen på forskellen mellem det, barnet er i stand til at klare på egen hånd og det, barnet kan klare med en smule hjælp. I den forskel ligger udviklingen for barnet, altså i det, barnet næsten kan, og i det, som det øver sig i.
Vi har i dagligdagen fokus på at inddele stuerne i mindre leg- og læringsmiljøer så vi skaber rum for deltagelsesmuligheder for alle børn og derved mulighed for ro og fordybelse til leg og læring.

Børnegruppen udgør et socialt og kulturelt fællesskab, og alle børn har ret til at være en del af meningsfulde børnefællesskaber. At være en del af et fællesskab er vigtigt for alle mennesker, så man føler, at man er værdifuld, hører til og bliver respekteret for den, man er.
I Kernehuset vægtes muligheden for, at børnene kan deltage i en mangfoldighed af børnefællesskaber. Vi skaber rammer for, at børnene kan skabe relationer på tværs af både grupper, alder, køn, familiebaggrunde og kultur. Børnenes indbyrdes venskaber og relationer har stort fokus, da vi ved, hvor vigtige børns venskaber og fællesskabsfølelsen er for børnenes selvværd og trivsel.
Dette børnefællesskab på tværs, kommer særligt til udtryk, når der flere gange årligt arbejdes med fælles temaer i huset, som fx fastelavn, jul, høstfest mm.
Vi er i Kernehuset optaget af at hjælpe børnene med at finde en balance mellem individ og fællesskab, hvor man lærer både kompromisets kunst, men også at stå fast og turde være sig selv. Et godt børnefællesskab har stor værdi ift. at se andre og selv blive set, samt ift. at give- og tage plads.
Vi støtter også op om de børnefællesskaber, som selv etableres f.eks. gennem leg, og vi hjælper de børn, som af den ene eller anden grund i perioder står uden for børnefælleskabet. Her er vi optagede af at give alle børn deltagelsesmuligheder ind i børnefællesskabet. Dette gør vi blandt andet ved at opdele børnene i mindre grupper, således at børnene får øje på nye venskaber og et nuanceret billede af dem selv, ved at have forskellige roller i forskellige fællesskaber.
Vi er altid optaget af, hvordan børnene i Kernehuset trives og hvordan børnefællesskabet har det. I den ene gruppe i børnehaven, samt i særlig tilrettelagte forløb med vores AKT, benyttes "Fri For Mobberi"-materialet til arbejdet med at styrke børnefællesskabet. I 2024 vægtes arbejdes der med at få implementeret materialet fra "Fri For Mobberi" på alle stuer, i børnehaven, i Kernehuset.

I Kernehuset bestræber vi os på, at dagtilbuddet er et læringsmiljø, hvor hverdagslivet tænkes som en ramme for børns læring.

I Kernehuset deles læringsmiljøer op i tre rum:

• De pædagogiske aktiviteter
• De pædagogiske rutiner
• Leg og børnekultur

Vores læringsmiljøer er karakteriseret ved at have en bevidst og reflekterende praksis, hvor vi som pædagogisk personale, som tidligere nævnt, arbejder målrettet og systematisk med at fremme læringspotentiale- og muligheder for børnene. Muligheder, der for det enkelte barn skaber læring og kompetenceudvikling.

De pædagogiske aktiviteter kan eksempelvis være kendetegnende ved;

• Vokseninitierede aktiviteter
• Samlinger
• Særligt tilrettelagte aktiviteter ifm. igangværende temaer
• Sproggrupper
• Motorik-grupper
• Fokus på selvhjulpenhed ift. at barnet kan mestre færdigheder på et relevant udviklingsniveau.

De pædagogiske rutiner kan eksempelvis være kendetegnende ved;

• Måltidspædagogik
• Garderobepædagogikken
• Badeværelsespædagogik
• Modtagelses- og afhentningspædagogik

Leg og børnekulturen kan eksempelvis være kendetegnende ved;

• Børneinitierede lege
• Fællesskab og relationer
• Medbestemmelse

I Kernehuset vægter vi forældresamarbejdet højt. Vi ser forældre som vores vigtigste sparringspartnere.

Vi tilstræber, at barnet oplever, at der er sammenhæng mellem familien og fællesskabet hos os. Barnet skal opleve gensidig respekt og imødekommenhed mellem forældrene og de voksne i huset. En tillidsfuld og åben udveksling mellem forældrene og Kernehusets voksne er en forudsætning for, at de sammen kan skabe en tryg ramme omkring barnets liv.

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

I Kernehuset vægter vi at inddrage alle forældre i deres børns udvikling og trivsel, og prioriterer tiden til både den planlagte og den spontane samtale i hverdagen. I hverdagen udveksler vi informationer, erfaringer mv. ifm. aflevering og afhentning.

Forældre tilbydes løbende samtaler:

• Opstartssamtale ved indmeldelse i institutionen

• 2 års samtale i forbindelse med udarbejdelse af sprogtrappen

• 3 års samtale i forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehaven. Hertil udarbejdes en dialogprofil

• 4 års samtale i forbindelse med udarbejdelse af sprogtrappen

• 5-6 års samtale i forbindelse med udarbejdelse af dialogprofil og sprogvurdering

Derudover har forældre mulighed for yderligere samtaler ved behov.

I forældresamarbejdet giver vi plads til at forældre er forskellige og tilpasser vores samarbejde ud fra deres behov.

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor de enkelte forældre er i fokus.

Vi har en aktiv forældrebestyrelse, som er med til at fastsætte principperne for hverdagen i Kernehuset. Bestyrelsen er med til at kvalificere læreplaner, politikker mv. Bestyrelsen er beslutningsdygtige ifm. valg af madordningen, der afholdes hvert andet år.

 

I Vejle Kommune arbejdes ud fra strategien Stærkere fællesskaber, hvor fokus er at opbygge endnu stærkere børnemiljøer, hvor flere børn trives uanset forudsætninger.

Kernehuset har et tæt samarbejde med Tværfagligt Center for Børn og Unge (TCBU), som gennem deres specialpædagogiske rådgivning er med til at skabe udviklende og inkluderende børnefællesskaber for det enkelte barn samt børnegrupper.

Kernehuset har ansat en AKT-pædagog, som spiller en central rolle ift. inklusion og tidlig opsporing i dagtilbud. AKT-pædagogen er en særlig ressourceperson, der giver sparring og vejledning til kollegaer ift. justering af den pædagogiske praksis, og som er tovholder på indsatsen for børn i udsatte positioner.

I Kernehuset udfylder vi AKT og relations skemaer 4 gange om året, for at være opmærksomme på barnets lærings, trivsel, udvikling og dannelse, på denne måde sikre vi at vi ser børn i udsatte positioner.

Udviklende børnefællesskaber og pædagogiske læringsmiljøer har stor betydning for alle børn og er særligt vigtige for børn i udsatte positioner. Kvaliteten i samspillet med det pædagogiske personale er afgørende for, at børn i udsatte positioner kommer til at opleve sig som betydningsfulde i fællesskabet. Børn kan være i en udsat position af mange forskellige årsager, og vi har ansvaret for, med en tidlig og rettidig indsats, at identificere udsatte børn. I kortere eller længere perioder kan børnene have brug for særlig opmærksomhed og hjælp til at kunne deltage i leg, samvær og planlagte aktiviteter.
Når personalet oplever et barn, hvis udvikling og trivsel giver anledning til særlig opmærksomhed, indledes et udvidet samarbejde med forældrene, og efter behov inddrages eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis fra TCBU.
Vi har god erfaring med, at både forældre og personale får konkret og relevant sparring i det tværfaglige samarbejde omkring børnene, og at der i fællesskab med forældre udarbejdes handleplaner for relevante tiltag, der løbende justeres og tilpasses barnets udvikling.
Når der er børn i udsatte positioner i en eller flere af vores børnegrupper, er det personalets opgave at tilpasse læringsmiljøet, så der i hverdagen skabes gode deltagelsesmuligheder også for disse børn. Der kan helt konkret f.eks. organiseres i mindre grupper; der kan tilbydes sprogstimulerende tiltag; der kan være behov for at der tages særlige hensyn mm. Der kan desuden være et særligt fokus på relations arbejde eller på at styrke strukturen i hverdagssituationerne via piktogrammer eller lignende

 

Overgangen mellem daginstitution og skole i Vejle bygger på følgende værdier:

• Tryghed
• Mestring
• Deltagelse

For at styrke den gode overgang, samarbejder vi med skolerne i området ved følgende tiltag:

• Ledelsen udarbejder i samarbejde med Hældagerskolen og Kirkebakkeskolen en årlig samarbejdsaftale
• Det pædagogiske personale udarbejder aftaler med ovenstående skoler ifm. besøgsdage, overlevering samt årets tema
• Ved indskrivning på andre skoler som f.eks. Engum Skole eller de private skoler udarbejdes individuelle aftaler
• Det pædagogiske personale udarbejder dialogprofilen samt sprogvurderingen i Rambølls Hjernen og Hjertet som overleveringsdokumentation

Det pædagogiske personale anbefaler barnets kommende skole, hvilken børnesammensætning der vil være hensigtsmæssig:

• De børn der arbejder godt sammen
• De børn der får det bedste frem i hinanden
• De børn der har en god relation til hinanden

Vi henviser til Vejle Kommunes folder vedr. Den gode overgang fra børnehaven til skolen: https://www.vejle.dk/media/2709/folder-principper-for-den-gode-overgang-fra-boernehave-til-skole.pdf

Arbejdet med den gode overgang fra børnehave til skole

Børnene forberedes - gennem et særligt tilrettelagt årshjul - på overgangen mellem børnehave og skole med udgangspunkt i de otte nedenstående kompetenceområder:

Overgangen markerer et nyt kapitel for barnet, hvor barnet går fra kendte til nye rammer.

Det er afgørende, at forældre og fagprofessionelle i samarbejde sikre, at overgangen sker så trygt som muligt for barnet.

Den gode overgang er kendetegnet ved at pædagoger og forældre samarbejder om en god, tryg og sammenhængende overgang mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole.

Vi sikrer, at den gode overgang varetages, ved at lave en opstartssamtale med forældrene, når deres barn skal starte i vores institution eller i overgangen mellem vuggestue og børnehave.

Opstartsamtalerne er med
fokus på barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring.

I særlige tilfælde kan sundhedsplejersken deltage i samtalen.

I overgangen mellem vuggestue og børnehave vil det kommende børnehavebarn, få besøg af den nye primærpædagog i vuggestuen, så det første møde med den nye voksne, er et sted hvor barnet er trygt. Herefter er det sammen med en kendt og tryg voksen fra stuen, at barnet besøger børnehaven af flere omgange. Her vil personalet i børnehaven have særligt fokus på at opbygge en tryg relation til barnet. Overgangsarbejdet påbegyndes ca. to måneder før skiftet sker.

I Kernehuset benyttes de mangfoldige muligheder der befinder sig i nær afstand af Kernehuset. I området omkring Bredballe er vi beriget med den skønneste natur, som flittigt udforskes af både store og små. Vi drager afsted på små gåben, på cykler, og de mindste tager plads i vores ladcykel, som kan fragte dem vidt omkring.

I gåafstand fra Kernehuset kan vi benytte os af busserne, som bl.a. kan fragte os til:

• Biblioteket - vi deltager i forskellige arrangementer der afholdes på biblioteket. Det værende sig f.eks. højtlæsning og børneteater. Børnene får gennem besøg på biblioteket fra barnsben et indblik i bibliotekets mangfoldighed, samt en forståelse af biblioteket som et sted, hvor man kan lære og samle viden

• Økolariet - vi lærer om bæredygtighed, forurening, natur, historie og videnskab gennem lærerige aktiviteter

• Vejle City: Vi besøger Vejle city som tilbyder f.eks. pynt til Halloween og jul i gågaden. En gang om året afholdes Spotlight.

• Vi tager på ture i de nærliggende skove, hvor vi snakker om hvilke dyr vi ser, hvad de spiser og hvordan dyrene og naturen skal behandles. I skoven er der gode muligheder for motorisk udfoldelse og brug af forskellige sanser, og børnene oplever, hvad naturen kan tilbyde.

• En gang om året er der koloni på Børnenes Vel;Den ældste årgang i børnehaven er på koloni i 2 dage og overnatter derude. Børnehavens mellemste årgang deltager i kolonien, uden overnatning.

Det er et dejligt sted, som ligger ud til vandet, og hvor vi nyder den skønne natur og tilhørende strand. På denne tur får børnene stor mulighed for at være sammen på kryds og tværs, og der dannes mange nye relationer.

• Skolerne - de store børnehavebørn besøger løbende skolerne inden skolestart. Dette giver børnene en kendt overgang fra børnehave til skole. Børnene får kendskab til både nye voksne og børn.

• Vi laver aftaler med forældrene i nærområdet, der f.eks. har kastanjetræer. Vi tager ud og samler kastanjer som senere bruges til forskellige aktiviteter - på den måde er børnene med i hele processen og får fornemmelsen af, hvor tingene kommer fra.

• I samarbejde med den lokale grundejerforening lægger vi lokaler til deres årlige generalforsamling

Børneperspektivet er omdrejningspunktet, når vi arbejder med børnemiljø.

Det handler om at give børnene medbestemmelse, og give deres stemme udtryk og værdi.

Børnemiljøet er overalt i hverdagen; i strukturen, i aktiviteterne, i dialogen, i indretningen, på legepladsen, og i dags-, uge- og årsrytmen.

Børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, der finder sted mellem børnene og omgivelserne.

Børnemiljøet udgør Kernehusets fysiske, psykiske og æstetiske forhold. Elementerne påvirker hinanden, og kan ikke ses som isolerede enheder.

Det fysiske børnemiljø:
• I Kernehuset er hverdagen og hverdagens struktur sat op som læringsrum med fokus på fællesskab, de daglige rutiner, kreativitet samt legen og legens elementer

• Gangarealet, der forbinder de forskellige grupper bruges som et ekstra aktivitetsrum, hvor børnene kan udfolde sig

• Vi skaber rammer for leg og læring, ved at vi som personale er bevidste om at skabe rum, samt rum i rummene, og give børnene tilgang til de materialer, som passer til den enkelte børnegruppe

• Vi vægter en god hygiejne, for at forebygge sygdomme og for at forbedre vores indeklima. Derfor gør vi meget ud af, at både forældre, børn og personale vasker hænder, når de kommer på stuerne, og når de forlader dem igen. Ligeledes vasker børnene hænder inden og efter vi har spist frokost samt ved toiletbesøg

• Vores legeplads er indrettet med frugttræer, bærbuske, beplantning samt et lille skovareal med tilhørende bålplads, multihytte samt madpakkehus hvor børnene har plads til at boltre sig og tilegne sig viden om naturen. Legepladsen rummer ligeledes en rutsjebane, forskellige legehuse, gynger, sandkasser, klatrestativ og cykelbane. Dette giver børnene mulighed for motorisk og kreativ udfoldelse. Ligeledes opfordrer vores udearealer også til rolle og konstruktionslege, samt giver rig mulighed for at børnene alene eller i små grupper kan lege uforstyrret.

Det psykiske børnemiljø:
• Det pædagogiske personale i Kernehuset arbejder ud fra at være; nærværende, engagerede, inkluderende, anerkendende, autentiske og tydelige. Dette ser vi som en vigtig faktor for, at børnene får en tryg og stabil hverdag

• De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges ud fra børnenes interesser, udviklingstrin og behov. Her støttes barnet i den psykiske udvikling, hvor der er plads til fordybelse

• Gennem aktiviteterne lærer børnene at drage omsorg for hinanden, og oplever glæden ved at være en del af et større fællesskab

• Et fokuspunkt, som vi vægter højt, er børnenes selvhjulpenhed, dette gælder både det enkelte barn, samt børnefællesskabet. I børnefællesskabet ses det bl.a. ved at børnene lærer at hjælpe hinanden i garderoben. På denne måde styrkes deres selvværd og selvtillid i hverdagen

• Vi vægter børnenes trivsel højt, og ser på det enkelte barns basale behov ift. bl.a. søvn, mad og sociale samspil. Vi sætter ord på børnenes handlinger og følelser og giver dem plads, tid og rum til at udtrykke sig. Dette gør vi, for at give børnene de bedste forudsætninger for at udvikle deres relations dannelse

• Det pædagogiske personale har fokus på at støtte børn i udsatte positioner, således de har samme muligheder for deltagelse i det sociale fællesskab

• Vi vægter børns medbestemmelse og ser børnenes perspektiver som vigtige faktorer i børnenes livskvalitet og trivsel. At børn får reel indflydelse, kan være med til at styrke deres oplevelse af at høre til og blive betragtet som legitime og ligeværdige deltagere i fællesskabet

Det æstetiske miljø:
• I Kernehuset har vi en fælles, faglig tilgang til det, at lade børnene udtrykke sig f.eks. gennem udstilling af tegninger, billeder mv.

• Alle stuerne er indrettet med møbler, hvor der er skabt et “rum i rummet”, så børnene har mulighed for et udfordrende, lærende, inspirerende og udviklende miljø at være i

• I Kernehuset har vi legetøj i børnehøjde. Vi bestræber os på at sortere det i kasser, hvor der er skrevet navn og sat billeder på. Dette gør, at børnene nemmere kan overskue stuen og finde det legetøj, som de har lyst til at lege med, samt nemmere kan være med til at rydde op

• Vi bruger musik som et redskab til at skabe stemning. På hver stue har vi et musikanlæg hvor vi kan sætte musik på, både ude og inde, alt afhængig af stemning og humør. Vi ser vigtigheden i at introducere børnene til musik

• Vi gør brug af vores lysdæmpere, som er på hver stue, som et redskab til at skabe den rette atmosfære

• Køkkenet leverer dagen igennem sansemæssigt indtryk ved duften af friskbagte boller eller dagens middagsret

• Legepladsens træer bliver udsmykket til vores temaer fx, høstfest, væggene indendørs er udsmykket med sanseplader, og legepladsen er beplantet med træer, buske og blomster. Dette er med til at give legepladsen et levende og sansemæssigt udtryk

Evaluering er en dynamisk og cirkulær proces. I Kernehuset har vi en evalueringskultur, som både udgør uformelle hverdagsevalueringer ifm. det pædagogiske arbejde, samt mere formelle og systematiske evalueringer, hvor der bl.a. gøres brug af dokumentations- og evalueringsredskabet SMTTE-modellen.
Evalueringerne tager afsæt i dokumentation af vores pædagogiske praksis, som f.eks. billedmateriale, video-dokumentation samt systematisk dataindsamling.

Evalueringerne har både et tilbageskuende blik, hvor hidtidige løsninger af kerneopgaven vurderes, samt et fremadrettet perspektiv, hvor der med afsæt i evalueringerne følges op, og den pædagogiske praksis justeres og forbedres. Vi er opmærksomme på at inddrage relevante perspektiver, såsom børne- og forældreperspektiverne.

Vores fokus i evalueringsprocesserne er, at se på sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, og justere herefter.

I efteråret 2021 afsættes en hel pædagogisk dag til arbejdet mod en mere systematisk dokumentations- og evalueringskultur i Kernehuset.

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan evalueres løbende gennem året på personalemøder. Hvert forår inddrages Kernehusets forældrebestyrelse i udarbejdelse, evaluering samt opfølgning på den pædagogiske læreplan.

I Kernehuset betragter vi De nye styrkede læreplaner som en dynamisk ramme for udvikling og læring. Som personale er det vores opgave, at skabe aktiviteter, rum og miljøer der fanger de enkelte børns interesser og skaber oplevelser, dialoger og mulighed for læring, sådan at de 6 læreplanstemaer bliver levende i hverdagen. Personalets arbejde med læreplanerne skal ses som en proces, hvor prioritering, læringsmål og indhold bliver til i tæt dialog og samarbejde. Den ny styrkede læreplan er et levende dokument som vi udvikler på løbende.

De 6 læreplanstemaer skal ses i sammenhæng og i samspil med hinanden. De skal skabe en bred læringsforståelse og børnenes læring skal ses på tværs af de 6 læreplanstemaer.

De 6. temaer:

• Alsidig personlig udvikling
• Social udvikling
• Kommunikation og sprog
• Krop, sanser og bevægelse
• Natur, udeliv og scienca
• Kultur, æstetik og fællesskab

I Kernehuset er vores pædagogiske læreplan opbygget ud af SMTTE-modellen, som er et dynamisk værktøj, der er enkelt at bruge, og samtidig sikre høj kvalitet i kerneydelsen i den pædagogiske praksis.
SMTTE-modellen består af 5 elementer: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Modellen understøtter den didaktiske tænkning i det pædagogiske arbejde og er dynamisk, da det er muligt at regulere hvert enkelt element i bestræbelsen på at komme tættere på de mål i det enkelte læreplanstema.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kommunikation og sprog:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Mål i Kernehuset:

Sproget er et meget vigtigt kommunikationsmiddel i børnenes kontakt med omverdenen. Vi er optagede af, at alle børn får mulighed for at udvikle, styrke og undersøge deres sprog og deres måde at kommunikere på. Hvis et barn har sproglige udfordringer, kan dette være med til at påvirke barnets evne til at udtrykke sig og kommunikere med andre, samt at indgå i fællesskaber. Derfor er fokus i Kernehuset at skabe et sprogligt stimulerende miljø, hvor børnene udfordres og stimuleres i positive og sprogunderstøttende læringsmiljøer.

Metoder:

• At være gode rollemodeller og tale pænt til og om hinanden. Vi udviser respektfuld kommunikation og taler stille og roligt til hinanden
• Vi gennemfører løbende sprogvurderinger på alle børn
• Vi har et tæt samarbejde med forældrene om børnenes sproglige udvikling, og inddrager den sprogansvarlige, AKT, samt søger sparring fra Vejle Kommunes tale-hørekonsulent (TCBU), når vi opsporer et barn med sproglige vanskeligheder
• Vi kommunikerer med børnene i øjenhøjde, så børnene oplever, at vi gerne vil den positive kommunikation
• Vi introducerer børnene til en mangfoldighed af litteratur. Dette bl.a. ved at benytte os af dialogisk læsning, sprogkufferter og sangkufferter
• Vi tilbyder små sproggrupper for de børn, som har brug for en ekstra sproglig indsats
• Vi holder samling med fokus på sprogudvikling gennem sang, historiefortælling, fokusord relateret til det igangværende fordybelsesprojekt, samt børnenes fortællinger og oplevelser
• Vi har fokus helt fra vuggestuen på sprogets lyde gennem materialet fra Hit med Lyden
• Vi hænger sprogstimulerende materiale i øjenhøjde, som opfordrer til samtale mellem børn og personale, børn og forældre og børn imellem
• Vi skriver hver dag på tavlen ved den enkelte stue, hvad vi har lavet, så forældrene har mulighed for at tale med deres barn om dagens oplevelser
• Vi hjælper børnene med at sætte ord på tanker og følelser
• Vi introducerer børnene til et væld af sange, rim og remser
• At vi - særligt ved måltider - giver os god tid til dialogen i små grupper

Tegn på læring:

• At udtalen er forståelig for fremmede
• At børnene viser interesse og nysgerrighed for bøger, sange, rim og remser
• At børnene bruger de ting vi hænger op i børnehøjde til samtale mellem børn og voksne og børn imellem
• At børnene bruger og leger med sproget i hverdagen ved f.eks. at benytte rim og fjolleord
• At børnene kan fortælle en historie med en vis sammenhæng
• At børnene deltager i samtaler til samling eller ved bordene under måltider
• At børnene forstår og agerer ud fra fælles beskeder
• At børnene gengiver dele af de sange, rim eller remser vi introducerer børnene til
• At vi oplever sproget blomstre, og børnene gør brug af de fokusord, vi har introduceret dem til i vores projektforløb

Metoder:

• Løbende evalueringer på stuemøder
• Gennem resultater af sprogtrappen & samt sprogvurderinger
• Gennem sparring med sprogansvarlig, AKT og tale-hørekonsulent
• I samarbejde med forældrene.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Social udvikling:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Mål i Kernehuset:

Relationer er grundlæggende for barnets udvikling af sociale kompetencer. Derfor er det relationelle arbejde i Kernehuset af høj prioritet. Relationerne skal bygge på ligeværd og respekt for børnene som individer.
Børnene skal opleve glæde ved det sociale fællesskab. I Kernehuset vægter vi legens betydning højt for børnenes sociale udvikling, da børns sociale læring og udvikling bl.a. fremmes gennem legen. I legen lærer børnene at forhandle, indgå kompromisser og løse konflikter.

Metoder:

• Vi skaber læringsmiljøer, som giver børnene lyst til at lege, udforske og eksperimentere
• Vi er opmærksomme på, at alle børn får deltagelsesmuligheder i det sociale fællesskab
• Som personale veksler vi mellem at gå foran, ved siden af eller bag ved børnene med henblik på at støtte børnenes deltagelse i legefællesskaber
• Vi vægter at skabe læringsmiljøer, hvor vi støtter børnenes daglige trivsel og sociale omgang med hinanden, og bidrager også til, at børnene får erfaringer med til at begå sig i samfundet
• Vi møder børnene med forståelse og indlevelse
• Vi skaber pædagogiske læringsmiljøer, hvor vi giver børnene muligheder for at være nysgerrige efter at lege, udforske og eksperimentere
• På alle stuer starter dagen med samling, hvor alle børn bliver nævnt ved navn, også de børn som er fraværende på dagen
• At børnene øver de sociale spilleregler som f.eks. at vente på tur, at lytte og at være opmærksom
• Vi vægter at opdele børnene i mindre grupper, for at give ro til fordybelse samt skabe nærvær, både for de enkelte børn imellem, men også for barnet og den voksne
• Vi skaber mange genkendelser i løbet af barnets dag, så barnet herigennem oplever at føle tryghed, og får overskud til deltagelse i både nye og genkendte aktiviteter

Tegn:

• At børnene oplever, at de hører til og er en del af det sociale fællesskab
• At børnene bl.a. igennem leg udvikler deres sociale kompetencer
• At børnene udvikler deres selvstændighed og evne til at være medbestemmende
• At børnene får forståelse for andre, og hvordan deres handlen påvirker andre
• At børnene kan rumme hinandens forskelligheder

Evaluering:

• Vi evaluerer ud fra SMTTE-modellen på stuemøder
• Vi evaluerer ud fra både personalets og forældrenes besvarelser i Dialogprofilen i Hjernen og Hjertet
• Der evalueres på pædagogmøder
• Der evalureres med AKT-pædagogen samt vores pædagogiske rådgiver.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Mål i Kernehuset:

Alle børn i Kernehuset skal opleve nærværende voksne, som skaber trivsel, glæde og tryghed for det enkelte barn og børnegruppen. Børnene skal mødes af voksne som skaber en god stemning der gør, at det er rart for børn at ankomme i institutionen. Børnene skal opleve at blive mødt med i en anerkendende tilgang, så de føler sig set, hørt og forstået og barnet får en oplevelse af at være værdifuldt som menneske.

Metoder:

• At inddrage forældrene i et tæt samarbejde omkring det enkelte barns alsidige personlige udvikling bl.a. via opstartssamtaler, overleveringssamtaler og den daglige snak ved aflevering og afhentning
• At give børnene mulighed for mangfoldige oplevelser
• At støtte børnene i personlige udfoldelsesmuligheder, f.eks. at kunne tage initiativ og forholde sig nysgerrigt til omverdenen
• At tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling
• At børnene gennem hele dagen får mulighed for at øve sig
• At alle børn oplever, at have trygge og tillidsfulde relationer med de voksne på stuen
• At støtte op omkring børnenes selvfølelse, samt at styrke deres mod til at udfolde sig selv
• At det enkelte barn skal føle sig betydningsfuld og opleve sig som værende unik med succesoplevelser og muligheder, samt som en del af både de store og små fællesskaber

Selvværd - værdifuld i forhold til sig selv:

• Alle børn har et billede på tavlen til samling. Vi snakker om, hvem der er kommet, hvor mange vi er og hvem der mangler, og nævner alle ved navn
• Vi støtter det enkelte barn så det får et nuanceret kendskab til sig selv og andre
• Vi støtter det enkelte barn i at løse konflikter, ved at de øver sig i at argumentere og forhandle og være lydhøre over for andre
• Alle børn skal føle sig betydnings- og værdifulde i fællesskabet
• Institutionens fysiske rammer er udsmykket med børnenes kreationer, så børnene kan sætte deres eget personlige præg på institutionen
• Vi støtter børnene i at være kreative, løsningsorienterede, vedholdende, nytænkende- og skabende
  Dannelse og robusthed
• Vi støtter det enkelte barn i at lære at håndtere udfordringer, modstand og egne følelser
• Vi har fokus på at børnene skal lære at mærke efter indeni
• Vi støtter dem i deres samspil med andre
• Vi støtter børnene i at udvikle strategier og selvkontrol gennem dialog med børnene, bl.a. ved at give dem mulighed for at vælge imellem forskellige aktiviteter ud fra hvad de selv ønsker, og ikke hvad ens bedste ven ønsker
• Ved at være rollemodeller støtter vi op omkring børnenes mod, lyst og nysgerrighed til at prøve nye ting
• Vi øver børnene i at være centrum for de andres opmærksomhed, ved at de f.eks. til samling får lov til at stå frem og fortælle om det, der rører sig
• Vi øver børnene i at behovsudsætte, eksempelvis ved en samling, hvor de skal øve sig i at skifte mellem den lyttende og den fortællende position
• Vi støtter børnenes empati og omsorg for hinanden gennem arbejdet med følelser, dialoger og projekt ’Fri for Mobberi’
• Vi prioriterer legen og ser den som afgørende for børnenes udvikling, læring og dannelse
• Børnene på min. 4 år overnatter en dag på koloni
• Vi vægter traditioner og arbejder med emneuger for at understøtte børnenes dannelse på tværs af alder og køn

Tegn på læring:

• At barnet kan genkende følelser hos andre og sig selv og agere ud fra disse
• At barnet oplever at dets følelser bliver taget alvorligt
• At barnet tør ytre sig i grupper
• At barnet tør stå ved egne meninger og kan sige fra
• At barnet tror på sig selv og egne evner og tør gå i gang med ukendte aktiviteter
• At barnet føler en tæt og tillidsfuld relation med de nærmeste voksne i institutionen
• At barnet gennem leg øver evnen til at forhandle, samarbejde og dele, samt at være kreative og fantasifulde

Evaluering:

• Vi evaluerer ud fra SMTTE-modellen på stuemøder
• Vi evaluerer ud fra både personalets og forældrenes besvarelser i Dialogprofilen i Hjernen og Hjertet
• Der evalueres ligeledes på pædagogmøder med AKT-pædagogen samt vores pædagogiske rådgiver.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Mål i Kernehuset:

I Kernehuset arbejder vi med at gøre børnene selvhjulpne og oplever en gentagende glæde hos dem, når de mestrer nye ting. Både store og små bliver opfordret til at prøve sig frem, hvor vi som voksne er guidende, opmuntrende og hjælpende i processen.
Barnet skal have mulighed for at bruge sin krop, og gennem sanser og bevægelse at lære nye ting, samt udvikle det, som barnet allerede kan.
Motorik er bevægelse i gymnastik og motoriske baner - det er bl.a. fornemmelsen af at komme op af noget og komme ned igen. Det er at gå, løbe, hoppe, trille, gynge, cykle osv.
Det er også at kravle op på stolen, selv at tage tøj og fodtøj af og på, selv smøre mad, hælde op og skære ud. Det er også at klippe med saks, sætte perler på snor og holde på en blyant.
Motorik er alt bevægelse.
Barnet lærer gennem krop og leg, ved at prøve sig frem og se på andre. Gennem kropslige erfaringer undersøges “hvem er jeg?” og “kan jeg det som du kan?”.

Metoder:

• Vi inddrager børnene i hverdagens rutiner, f.eks. under måltidet, i garderoben eller på toilettet, for at øve børnenes selvstændighed
• Vi præsenterer børnene for et væld af forskellige sanseoplevelser, så alle sanserne kommer i spil
  - Høresansen: Børnene lærer at lytte til hinanden og de voksne ved samlinger og en-til-en
  - Smagssansen: Børnene smager på maden og opfordres til at smage på det nye og ukendte
  - Lugtesansen: Der bliver snakket om, hvordan maden og naturen dufter
  - Synssansen: Børnene lærer at kigge på hinanden og opnå øjenkontakt
  - Taktilsansen (berøring): Børnene giver bl.a. hinanden massage
  - Vestibulærsansen (balance): Børnene gynger, rutsjer, drejer rundt og vender på hovedet
• Vi benytter Kernehusets egen sal til vokseninitierede aktiviteter med et bevidst pædagogisk formål, som f.eks. bevægelseslege med fokus på bevægelse i højt tempo, hvor barnet eksperimenterer med kroppen, men ligeledes også bevægelsesaktiviteter med det formål, at få børnene til at mærke ro og fordybelse
• Vi bruger aktivt naturen og vores legeplads som læringsrum, hvor børnene her får mulighed for at flytte rundt på ting, bygge, bevæge sig op og ned af bakker, rutsje, gynge, bygge sandslotte, lave bål, samle små insekter, sten mv.
• Vi udvikler både de indendørs- og udendørs læringsmiljøer, så de ansporer børnene til bevægelse og leg
• Vi udfordrer barnet på dets individuelle udviklingsniveau og tager hensyn til den enkelte
• Vi gør bevægelse, sansning og motorik til en del af hverdagen
• Vi tilrettelægger både fin- og grovmotoriske aktiviteter
• Vi afvikler sundhedsuge i uge 41 med fokus på sundhed og bevægelse
  Tegn på læring
• Vi oplever børn, der udtrykker glæde ved bevægelse
• Vi oplever børn, der, i takt med at de bliver ældre, formår at blive mere selvstændige og løsningsorienterede
• Vi oplever børn, der selv er initiativtagere, når de kommer til motoriske aktiviteter

Evaluering:

• Vi evaluerer ud fra SMTTE-modellen på stuemøder
• Vi evaluerer ud fra både personalets og forældrenes besvarelser i Dialogprofilen i Hjernen og Hjertet
• Der evalueres på pædagogmøder
• Der evalueres med AKT-pædagogen samt vores pædagogiske rådgiver
• Der søges sparring og evalueres efter behov med kommunens børnefysioterapeut.

Pædagogiske mål for læreplansteamet Natur, ude-liv og science:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Mål i Kernehuset:

Kernehuset er placeret i de skønneste omgivelser i Bredballe. Vi har naturen lige i baghaven og benytter den i vid udstrækning. I Kernehuset skabes et læringsmiljø, hvor alle børn får erfaringer i og med naturen. Erfaringer som er med til at udvikle børnenes nysgerrighed og lyst til at udforske naturen og dens mangfoldige muligheder. Børnene får, gennem bæredygtige aktiviteter, en begyndende fornemmelse for menneskets forbundenhed med naturen. Børnene skal møde et udendørs læringsmiljø, der inspirerer til aktiviteter, der styrker glæden ved natur, bevægelse, nysgerrighed og kreativitet.

Metoder:

• Vi giver børnene mulighed for at opleve og få kendskab til natur og naturfænomener
• Vi giver børnene erfaringer i og med naturen
• Vi introducerer science gennem en eksperimenterende tilgang tilpasset børnegruppen
• Vi lærer børnene om årstiderne, f.eks. via frugttræer og deres cyklus
• Vi pirrer til børnenes nysgerrighed og opmærksomhed på vejrskifte, farver, natur, dyr, smådyr og planter
• Gennem viden og leg medvirker vi til, at børnene udvikler deres nysgerrighed og lyst til at bruge sanserne og undersøge
• Vi følger børnenes spor, lytter til deres undren, og sammen finder vi et svar på deres spørgsmål
• Vi arbejder med bæredygtighed, bl.a. via genbrug og affaldssortering
• Vi lærer børnene at have respekt for naturen, grenen på træet, de små insekter mv. for derved at understøtte børnenes forståelse for klima og miljø
• Vi arbejder med former, farver og modsætninger, og understøtter derved børnenes matematiske opmærksomhed i hverdagen
• Vi er ude hver dag året rundt, og er som voksne rollemodeller, der har praktisk tøj med til alt slags vejr
• Vi er aktive og udtrykker glæde og nysgerrighed ved udelivet
• Vi inddrager forskellige materialer, så som staffeli, byggebrædder, tæpper og lign.
• Vi laver bål og inddrager børnene i madlavning over bål
• Vi finder og bruger f.eks. nyudsprungne bøgeblade, brændenælder og skvalderkål i vores bål-mad
• Vi voksne er iagttagere men også igangsættere
• Vi tager på ture i området; til bækken, i skoven, til stranden, i dyrehaven og til områdets legepladser
• Vi tager naturen med ind: Vi samler og laver hyldebærsaft, sylter rødbeder, laver æblegrød mv. og inviterer forældre og søskende til høstfest. Vi plukker frugter og bær og smager på dem, og finder vi orm i f.eks. blommerne - så taler vi om, hvor de kommer fra
• Vi holder naturen ren og samler affald på vores vej
• Vi bruger bakken (det grønne område) til at lave kolbøtter, samt at gå op og rulle ned
• Vi benytter Vejle Kommunes naturvejleder til forløb med børnene
• Vi finder insekter og bruger forstørrelsesglas
• Vi laver ting af naturmaterialer f.eks. fletter vi kranse af blomster og græs, samt laver bogstaver af pinde og grene
• Vi er tilmeldt Friluftsrådets mærkeordning ”Grønne Spirer”, som inspirerer os til læring i naturen. Hvert år deltager to medarbejdere på Grønne Spirers kurser
• Hvert år fordyber vi os i et tema fra Grønne Spirer af min. 2 måneders varighed

Tegn på læring:

• At børnene får udvidet deres kendskab til naturens mangfoldige muligheder både i forbindelse med leg, fordybelse, ro mm.
• At børnene leger og er aktive i naturen
• At børnene er nysgerrige over for nye oplevelser i naturen
• At børnene sætter ord på dyr, planter, vejr og andre naturfænomener
• At børnene undersøger og eksperimenterer i naturen og med dens materialer
• At børnene bruger naturmaterialer i deres børneinitierede lege
• At børnene viser respekt for naturens levende organismer

Evaluering:

• Vi evaluerer ud fra SMTTE-modellen på stuemøder
• Vi evaluerer ud fra både personalets og forældrenes besvarelser i Dialogprofilen i Hjernen og Hjertet
• Der evalueres på pædagogmøder
• Der evalueres med AKT-pædagogen samt vores pædagogiske rådgiver
• Der søges sparring med kommunens børnefysioterapeut.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Mål i Kernehuset:

Kultur, æstetik og fællesskab handler om det sanselige og skabende i hverdagen og i
kunsten, der aktiverer børns sanser og følelser. Ligeledes de kulturelle rødder og værdier barnet har og tilegner sig i hverdagslivets arenaer.
Det pædagogiske læringsmiljø i Kernehuset skal understøtte, at alle børn indgår i
ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor børnene oplever egne og andres kulturelle værdier, traditioner, normer og baggrunde.
Personalet skal arrangere læringsmiljøer, hvor børnenes nysgerrighed bliver pirret og de selv kan lege, opleve og få erfaringer i fællesskab med hinanden og legende processer vi sætter i gang med en mere målrettet tilgang.

• Metoder:
  
  Vi prioriterer traditioner og de forskellige højtider i Kernehuset. Vi dækker et hyggeligt bord, når der er fødselsdag, slår katten af tønden, når det er fastelavn og samles om fælles projekter i huset, som f.eks. bag for en sag, høstfest mv.
• Vi klipper påskepynt og sår karse, når det er påske, og spiser risengrød og leger nisser, når det er jul
• Vi bruger forskellige materialer i det kreative værksted. Ler, lim, maling, perler, fjer og andet, der er godt at røre ved, og udstiller gerne vores malerier
• Vi snakker om forskellige baggrunde og andre lande. Måske har bedstevennen en anden hudfarve. Hvor kommer han fra, og hvilken mad spiser de der. Måske kan vi lave og smage maden derfra
• Vi giver børnene muligheder for at lege og opleve teater, både ved de arrangerede teaterforestillinger vi deltager i, men også i huset, hvor vi leger små stykker ud fra bøger eller ved vores bukke bruse bro på legepladsen, der flittigt bliver brugt
• Vi er glade for musik, og vi synger ved samlinger og højtider, på legepladsen, på puslebordet og tit når vi sidder og venter på mad. Vi hører musik på vores iPad og spiller med musikinstrumenter. Til musikken danser vi, laver fagter, leger stopdans, slapper af og meget mere
• Vi læser og kigger mange bøger igennem. Snakker om billederne, laver nye små historier og nyder at få de samme bøger læst igen og igen. Vi bruger rim og remser, der har nogle gode rytmer
• Vi bruger iPads, hvis vi skal finde regnorme eller snegle og høre, hvad de spiser, eller små film der viser, hvordan giraffen lægger sig ned

Tegn på læring:

• At barnet undersøger og eksperimenterer med forskellige materialer og udtryk
• At barnet er nysgerrigt over for det, der er anderledes og fremmed
• At barnet deltager aktivt i samvær, lege og traditioner som f.eks. fødselsdage, fastelavn og jul
• At barnet viser kendskab til traditioner i egen kultur
• At barnet kigger interesseret på andres påklædning, sprog og adfærd

Evaluering:

• Vi evaluerer ud fra SMTTE-modellen på stuemøder
• Vi evaluerer ud fra både personalets og forældrenes besvarelser i Dialogprofilen i Hjernen og Hjertet
• Der evalueres på pædagogmøder
• Der evalueres med AKT-pædagogen samt vores pædagogiske rådgiver
• Der søges sparring med kommunens børnefysioterapeut

Udarbejdet i 2024

I Kernehuset er vi opmærksomme på tidlig indsats og opsporing i forhold til udsatte børn og familier. For at give børn og familier de bedste betingelser for trivsel, læring, udvikling og dannelse er vi optaget af at samarbejde på tværs af faggrupper.

I samarbejdet med Familie- og handicapafdelingen gør dette sig gældende ved følgende:

• Sparring, i forhold til familier vi er bekendte med er i kontakt med familie- og handicap afdelingen

• Sparring til evt. underretninger
• Understøttelse til børnesamtaler i Kernehuset (bisidder med kendskab til barnet)

• Udarbejdelse af statusbeskrivelser til fx ansøgning om socialpædagogisk friplads, økonomisk friplads eller tabt arbejdsfortjeneste

Samarbejdet kan være direkte kontakt mellem Familie- og handicap afdelingen eller være et samarbejde mellem Kernehusets social faglige rådgiver, familie- og handicap afdelingen og Kernehuset. I sidste tilfælde vil det være Kernehusets social faglige rådgiver der søger at etablerer kontakten.
Samarbejdet med Familie- og handicap afdelingen foregår mellem leder og/eller pædagogisk leder/AKT.